Arkiv

Forfatter Arkiv

Sekretær

9 december, 2009

Jobbet består i telefonpasning/tidsbestilling og patientkontakt ( vise patienter ind til behandling osv ). Desuden lettere oprydning i løbet af dagen (lægge blade osv. på plads). Du skal kunne bruge en pc, vi har et branchespecifikt program som du selvfølgelig vil blive oplært i. Desuden skal du tælle kasse op om aftenen.
Vi forventer en udadvendt person med et godt humør og let til et smil, også selv om der af og til kan forekomme lidt stressede situationer. Der lægges også vægt på at du er lidt fleksibel mht tilrettelæggelse af ferier og fridage.
Vi er 2 kiropraktorer og 2 sekretærer samt en rengøringsmedhjælp i klinikken.
Du vil komme til at afløse vores ene sekretær , som har været hos os i 13 år og som nu har besluttet at gå på efterløn.
For den rette person kan der blive tale om et lang ansættelforhold !

Ikke kategoriseret

MEAT

8 december, 2009

Arbejdspladsen ligger i Vejen kommune

Til vores produktion i Vejen søges en kvalificeret maskinmester, som sammen med teknikerteamet, skal varetage den daglige drift og vedligeholdelse af en moderne maskinpark.

Primære opgaver:
- Løbende reparationer og vedligehold af produktions- og procesudstyr, herunder pakkelinier
- Vedligehold af køleanlæg, vakuumanlæg og kompressorer
- Opbygning og implementering af vedligeholdelsesprocedurer og systemer
- Deltagelse i implementering af nyt produktionsudstyr, herunder maskiner og anlæg

Profil:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester og/el. elektriker og du er fortrolig med IT. Du er serviceminded og trives i en travl og udfordrende hverdag. Du har ordenssans, arbejder struktureret og selvstændig. Du er fleksibel og god til at tilegne dig ny viden og omsætte den i praksis. Du kan begå dig på engelsk og tysk i tale. Erfaring fra fødevarebranchen og/eller en produktionsvirksomhed er en betingelse.

Vi tilbyder:
En udfordrende stilling i en spændende international fødevarekoncern i vækst. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en afvekslende og udfordrende hverdag. Et godt team med en uformel omgangstone. En attraktiv gage efter kvalifikationer.
Tiltrædelse efter aftale.

Ledige stillinger

1

Ikke kategoriseret

Grundfagslærer

28 november, 2009

Undervisning i grundfagene dansk og engelsk.
Dansk niveau C, D og F
Engelsk niveau D, E og F
Undervisningen vil primært være i grunduddannelsen og undervisningen tilrettelægges i et tematiseret, tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
Kravene til at undervise er, at du enten er lærerseminarieuddannet eller har/erhverver pædagogikum, pædagogisk PD mv.
Vi ønsker en medarbejder, der
-har pædagogisk og praktisk erfaring
-har lyst til at arbejde i en teambaseret, udviklingsorienteret organisation
-er i stand til at iværksætte differentieret undervisning
-kan arbejde tværfagligt, flexibelt og selvstændigt
-er initiativrig, har humor og er i besiddelse af kreative evner

Ikke kategoriseret

Elev søges til boligbutik

22 november, 2009

Kan du sælge boligudstyr!

Vi mangler en butikselev med et godt salgstalent til vores butik i  Vejle.
Er du en udadvendt og glad person med sans for mode/trends og har du evt. været i butik før, og har du været på Handelsskolen, så kunne det værer dig vi står og mangler.

Vi er en indretningsbutik som sælger alt udstyr til boligen så som dyner, puder, sengelinned, håndklæder, kåber, brugskunst, børnetøj og meget andet.
Vi sælger internationale mærkevarer i høj kvalitet.
Har dette din interesse høre vi gerne fra dig. Send din ansøgning samt cv med foto til os.

Ikke kategoriseret

Elev til svineproduktion søges

18 november, 2009

Svineproduktion søger elev med lyst til at arbejde med grise.
Vi har:
240 søer, 6000 prod slagtesvin og 220 ha ager
Hjemmeavl af sopolte
Egen fremstilling af foder
Bolig med værelse til rådighed
Alsidigt arbejde
Vi søger en:
Person med hovedansvarsområder i fare- og smågrisestalde
Person med ordenssans og ansvarsbevidsthed
Erfaring ikke et “must”
Gerne udlænding, dog krav om gode engelskkundskaber

Ikke kategoriseret , ,

Webudvikler/supporter

2 november, 2009

I WebDesignCenter har vi forrygende travlt. Vi søger derfor en kollega, der kan tage sig af kundesupport via telefonen samt udvikling af avancerede CMS-baserede løsninger.
Vi bygger næsten alle vore løsninger på det anerkendte Tangora Portal CMS, så du skal være interesseret i og have forståelse for fordelene ved CMS.
I det hele taget er det utrolig vigtigt at du lever og ånder for web og har et naturligt drive, der gør at du kan holde dig ajour i en verden, hvor udviklingen går stærkt.

HTML og javascript kan du til fingerspidserne og har du kendskab til .NET, flash, php eller andre frække ting, er det ikke nogen ulempe. Ligeledes kan vi også godt lide at diskutere organisk søgemaskineoptimering i teamet, så hvis du interesserer dig for den del af web’en er det en fordel.

Ellers tilbyder vi et spændende og til tider hektisk job med masser af
kundekontakt og udfordrende opgaver, i et miljø hvor humor og ansvar
er centrale nøgleord.

Du vil blive grundigt oplært fra bunden i vores CMS og andre nødvendige ting. Det vigtigste er at du har dyb interesse og engagement i forhold til opgaverne, uanset om det drejer sig om telefonsupport for en lille kunde eller udvikling og implementering af intranet til nordens største mediehus.

Ikke kategoriseret

PHP programmører

1 november, 2009

Vi søger til fast stilling en dygtig og erfaren PHP programmør,
Vi søger en person der har kendskab til implementering og videreudvikling af eksisterende system.
Har du økonomi / regnskabsforståelse vil det absolut være en fordel.

Den egnede kandidat en god til at kommunikere, og kan håndtere problemer fra flere vinkler. Selvstændig – proaktiv – hurtigt reagerende og med evner til at have mange bolde i luiften er nogle af de færdigheder du skal kunne nikke genkendende til.
Du har kendskab til Oracle eller MySQL databaser og evt Linux.
Send din ansøgning hurtigst muligt, idet vi løbende indkalder til samtaler.

It og teleteknik

Fodermester

19 maj, 2009

Jeg søger en dygtig fodermester til at hjælpe med at passe 550 søer med produktion af 30 kg grise og lidt slagtesvin.
Du skal kunne samarbejde med andre både danske og udlændinger.
Det er en fordel vis du kan engelsk.

Ikke kategoriseret

Ekspeditionsmedarbejder

19 maj, 2009

Du har:
- indsigt, ekspertise og erfaring indenfor svineproduktion og/eller avl.
- kunsten at være repræsentativ og høj grad af dømmekraft.
- sprogkendskab så du behersker som minimum dansk, engelsk og tysk.

Din personlighed indeholder:
- grundighed og overblik selv i en meget presset situation.
- positivt livssyn, at du er glad og humørfyldt som person.
- høj moral personligt såvel som professionelt.

Jobbet indeholder:
- papirgang i forbindelse med eksport, samt koordinering af disse.
- vask og desinfektion af ramper
- ind- og udvejning af lastbiler
- inspektion og kontrol af smågrise.

Du tilbydes:
- en udfordrende og selvstændig stilling i en virksomhed hvor der er højt til loftet, og som ekspanderer kraftigt.
- indflydelse på egen samt virksomhedens udvikling.

Ansøgning sendes til Anja Funder pr. brev eller mail se kontaktoplysninger.

Tiltrædelse snarest muligt, ansøgningerne behandles løbende. Sidste ansøgningsfrist 20-05-2009

Ikke kategoriseret

Social- og sundhedsassistenter til aftenvagter

19 maj, 2009

Social- og sundhedsassistenter til aftenvagter på kommende Plejecenter Othello.

Brænder du for at arbejde sammen med dygtige kolleger?
Brænder du for at yde pleje til ældre mennesker og gøre en forskel?

Er levebo-miljø lige det der vækker din arbejdsglæde?

Du vil komme til at arbejde på et nyt og topmoderne plejecenter, hvor trivsel hos borgere og personale er i højsædet. Du kommer til at deltage i opstarten på Othello, hvor du vil få store muligheder for udfordringer og indflydelse på plejen/det daglige arbejde, samt indflydelse på, hvordan plejen på Plejecentret Othello i fremtiden skal organiseres.

Du vil blive en del af et team med 12 borgere i levebo-miljø på Othello.

Du vil komme til at arbejde i tæt samarbejde med flere faggrupper bla. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, køkkenpersonale og aktivitetsmedarbejdere.

Vi har brug for SSAére 28 til 32 timer ugentlig med tiltrædelse 1.juni 2009 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder:

· Gode kolleger med lyst til at være på et plejecenter, hvor der er rart både at bo, være og arbejde.

· Mulighed for at rage op.

· Et sted hvor det er tilladt at sige vi tør og gør.

· Borgeren længst muligt i eget liv.

· Høj grad af selvstændighed og ansvarlighed.

· Mulighed for i fremtiden at arbejde i studieunit

· Gode muligheder for faglig udvikling.

Vi Forventer:

· Du har gode evner for og stor lyst til aktivt at fungere som kollega sammen med det øvrige dygtige personale.

· Du arbejder anerkendende.

· Du har overblik.

· Du kan lide at være rollemodel.

· Du kan muligvis undervise og vejlede elever og studerende i diverse emner.

· Du har erfaring med eller meget stor interesse for geriatri og hjemmepleje.

· Du kan lide at have indflydelse og tage ansvar.

· Du er en stabil og god kollega.

· At du vil bidrage med din faglighed i afdelingen.

· At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

· At du er rummelig og har et positivt livssyn.

· EDB kendskab og Care på brugerniveau.

Yderlige oplysninger:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerleder Else Jacobsen på 72 10 69 30 eller 41 64 04 68 eller centerleder Grethe Jørgensen på 22 10 03 58.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse, skal straffeattest kunne fremvises.

Sådan får du linkjuice fra Facebook

Ikke kategoriseret